Finalisterne er fundet: Bredt felt er shortlistet til stort awardshow i Hvide Sande.
Unge talenter, passionerede trænere, ambitiøse iværksættere og en vestjysk efterskole. I dag er sløret løftet for, hvem der kan vinde Danish Surf Awards 2024.
Surfere og ildsjæle på listen
Det er finalister fra hele landet, der kan ende på scenen, når priserne til Danish Surf Awards skal uddeles i september. Fra Løkken i nord til hovedstaden i øst er dygtige surfere i spil, men det er ikke kun sportsudøvere, der er på shortlisten.
I kategorien ’Den sociale pris’ kan Bork Havn Efterskole og Aalborg Cable Park fx løbe med prisen og æren, og to iværksættervirksomheder, der arbejder mod plastforurening i havene, er i top tre til årets ’Responsibilty Award’.
Derudover er trænere fra flere surfklubber også blandt de i alt 18 finalister til Danish Surf Awards 2024.
To unge kan vinde to af priserne
To unge kvinder er finalister i hele to kategorier: ’Årets sportslige pris’ og ’Årets Young Gun’. Kitesurfer Kaya Lehmann og surfer Thilde Sofie Rasmussen er oppe imod henholdsvis windsurfer Tobias Bjørnå og SUP-surfer Christian ’Polar Bear’ Andersen i de to kategorier.
Det er et dommerpanel, der har udvalgt finalisterne blandt i alt 39 nominerede. Dommerpanelet består af Michael Lindberg, direktør for Surf & SUP Danmark, Rasmus Salomon fra Kitetour Danmark, Tine Walldén, formand for kapsejlads DBO, Martin Velling, indehaver af Westwind Bork Havn og Jesper Christiansen, formand for WATERZ.
Danish Surf Awards 2024 finder sted i Hvide Sande lørdag den 7. september.
Læs mere om arrangementet på danishsurfawards.dk.
Her er alle finalisterne til Danish Surf Awards 2024
Den Sportslige Pris
Kaya Lehmann
Christian ’Polar Bear’ Andersen
Thilde Sofie Rasmussen
Young Gun Prisen
Kaya Lehmann
Tobias Bjørnå
Thilde Sofie Rasmussen
Initiativprisen
Klaus Lund, træner
Stine Marie Bøttern, Hanstholm Surfklub
Nina Nygaard, Surf’n Shine
Den Sociale Pris
Bork Havn Efterskole
Nina Mathilde Dyrberg
Aalborg Cable Park
Responsibility Award
Race for Oceans
Os om Havet
New Life Surfing
Wave of Fame
Karsten Krongaard
Henrik Tang
Finn Noer