Vinderne af Danish Surf Awards hyldet i Hvide Sande

For første gang nogensinde har WATERZ fejret vandsportens mange ildsjæle med en prisuddelingsfest.

Et par hundreder publikummer var med, da Danish Surf Awards 2024 i aften blev uddelt ved WATERZ-festivalen i Hvide Sande. Seks vindere i seks kategorier var på scenen. Du kan møde dem her. 

Stine Marie Bøttern vinder Initiativprisen

Initiativprisen gives til en person, der med engagement og dedikation gør en markant forskel og skaber positive forandringer for surfmiljøet i Danmark.

Stine Marie Bøttern fra Hanstholm Surfklub vinder prisen, fordi hun bruger stort set al sin fritid på frivilligt arbejde i klubben, hvor hun er forperson og positivt bindeled mellem surfkulturen, Hanstholm by, erhverv og kommune.

Tobias Bjørnå vinder Young Gun Prisen

Young Gun Prisen er en anerkendelse af den unge surfers ekstraordinære talent, dedikation og positive indflydelse på andre.

Tobias Bjørnå vinder prisen, fordi han med en tidlig entré ind i windsurf-verdenen allerede er på vej til at blive en af de bedste af de bedste inden for dansk windsurfing.

Os Om Havet vinder Responsibilty Award

Responsibility Award hylder en person, klub eller organisation, der arbejder for at passe på de smukke kystområder, som alle surfere nyder og holder af.

Os Om Havet vinder prisen for sammen med frivillige at have skabt et fællesskab med mening, god stemning og events, der siden 2016 har indsamlet knap 10 tons affald fra havet.

Bork Havn Efterskole vinder Den Sociale Pris

Den Sociale Pris hylder dem, der har gjort en ekstraordinær indsats for en gruppe mennesker, så de kan opleve den unikke glæde og fællesskabet, som surfsporten kan tilbyde.

Bork Havn Efterskole vinder prisen for at have skabt et enestående fællesskab gennem valgfaget windsurf, hvor eleverne får mulighed for at
udfordre sig selv, overvinde frygt og opbygge selvtillid.

Christian Andersen vinder Den Sportslige Pris

Den Sportslige Pris hylder en udøver, der med enestående dedikation til sin sportsgren har opnået imponerende resultater i det forgangne år.

Christian ‘Polar Bear’ Andersen vinder Den Sportslige Pris, fordi han altid har gjort det godt i store SUP-konkurrencer og altid er positiv. Christian og et fantastisk forbillede for både de up-and-coming og sine konkurrenter.

Finn Noer vinder årets Wave of Fame

Wave of Fame går til en inspirerende figur, der gennem en årrække har dedikeret sig til at promovere og udvikle surfsporten i Danmark.

Finn Noer vinder prisen, fordi han som få gjort en uegennyttig og bemærkelsesværdig indsats inden for windsurfing. Han er bl.a. medudvikler af Cold Hawaii, Klitmøller, og initiativtager til Euro pean Pro Windsurfing Tour, Ebeltoft.